Den gode historie

Fra isolation til trivsel og mening

Borgerens udgangspunkt

Borgeren levede isoleret med autisme, angst, depression og skolevægring, præget af mistrivsel og meningsløshed.

Sådan arbejdede vi

Med struktureret autismepædagogik, daglige SMS’er og små skridt ud i verden skabte vi overskuelighed og forudsigelighed. Angst blev udfordret gennem gradvis eksponering, og relationen gav tryghed til at udvikle praktiske færdigheder og sociale kompetencer.

Udviklingen

I dag lever borgeren et selvstændigt og meningsfuldt liv. Han har fast arbejde, kørekort, uddannelsesplaner og stærke relationer – herunder et parforhold. Hans motto “Bare gør det” hjælper ham til at håndtere angst og tro på egne evner.

Fra krise og misbrug til job og fremtidstro

Borgerens udgangspunkt

Efter tabet af en forælder stod borgeren i dyb krise, præget af sorg, vrede, misbrug, kriminalitet og manglende stabile relationer.

Sådan arbejdede vi

Vi skabte stabilitet med faste aftaler, daglige SMS’er og en tydelig struktur. Med Low Arousal-tilgang mødte vi ham med ro og empati i pressede situationer. Indsatsen omfattede også praktiske færdigheder som økonomi, madlavning og struktur i hverdagen samt angsteksponering i trygge rammer.

Udviklingen

Borgeren er i dag fri af misbrug, har gennemført et uddannelsesforløb og er i fast arbejde. Han har styr på økonomien, drømmer om egen bolig og har fået troen på fremtiden tilbage – båret af relationer, struktur og egne succesoplevelser.

“Støtten hjalp mig meget i min hverdag. Jeg fik overblik over min økonomi, hjælp til at holde øje med e-Boks og en voksen at tale med, når tingene ikke var overskuelige. Du fik mig også til at få gjort de ting, jeg egentlig ikke havde lyst til, men som jeg havde brug for – og det førte tit til noget godt. For mig var du en mentor, noget jeg virkelig havde brug for. Jeg savner det faktisk. Det bedste var, at jeg ikke blev dømt ud fra, hvad kommune eller lærere sagde. Du kom ind i familien med åbne arme, jeg blev hørt, og jeg følte mig ikke alene”

— Udtalelse fra borger

“Tuncay har været tilknyttet min søn med svær Autisme gennem flere år. Da Tuncay startede, havde min søn intet sprog. Sammen med Tuncay fandt min søn ro og modet til at begynde at udtrykke sig verbalt. Tuncay har en stærk faglig baggrund og en personlighed der skaber tryghed hos brugerne og de pårørende. Samarbejdet fungerer virkelig godt. Tuncay er lyttende og inddrager de pårørende på en måde der skaber tryghed.”

— Udtalelse fra pårørende

“Du hjælper mig med struktur og overblik, og håndtere svære situationer. Du er meget lyttende og nem at tale med. Jeg føler mig altid støttet og tryg.”

— Udtalelse fra borger

“Du har hjulpet mig med at organisere og planlægge for fremtiden, uden at det bliver for meget. Du har været rigtig god til at få mig i gang med diverse processer som ‘få medicin, starte arbejde’. Støtten er positiv, fordi det har givet mig mere plads i min hverdag til at bruge tiden fornuftigt.”

— Udtalelse fra borger

“Din støtte har haft så stor en positiv effekt på mig og mit liv. Du er et forbillede, som har givet mig styrke, når jeg havde allermest brug for det. Du har opløftet min skæbne, og det er jeg sikker på, at du gør ved enhver anden ung, du er i kontakt med. Jeg er evigt taknemmelig for dig – du er en stor inspiration. ”

— Udtalelse fra borger

“Du har hjulpet med struktur og jeg har følt mig hørt, set og forstået og som resultat af dette fået mod og tryghed til at opleve verden, danne relationer og møde nye udfordringer. Ved hjælp af støtten har jeg udviklet mig fra en indelukket dreng til en selvstændig, social mand der har gået på efterskole samt fuldført gymnasiet og nu trives på arbejdsmarkedet på ligefod med alle andre, hvilket i høj grad kan spores tilbage til vores relation og samarbejde.”

— Udtalelse fra borger

“Du har hjulpet med struktur og jeg har følt mig hørt, set og forstået og som resultat af dette fået mod og tryghed til at opleve verden, danne relationer og møde nye udfordringer. Ved hjælp af støtten har jeg udviklet mig fra en indelukket dreng til en selvstændig, social mand der har gået på efterskole samt fuldført gymnasiet og nu trives på arbejdsmarkedet på ligefod med alle andre, hvilket i høj grad kan spores tilbage til vores relation og samarbejde.”

— Udtalelse fra borger

En relation skabt af stabilitet

Borgerens udgangspunkt

Da vi først mødte borgeren, var denne præget af stor ængstelighed, utryghed og meget lav tillid til andre mennesker. En barndom med massivt omsorgssvigt og perioder med isolation havde sat dybe spor og påvirket både trivsel, relationer og selvopfattelse. Borgeren havde ustabilt skolefremmøde, social angst og oplevede ofte konflikter i hjemmet. Som følge af mistrivsel blev borgeren anbragt, og ved opstarten af relationen mødte borgeren os med tydelig skepsis og modstand, da tillid tidligere havde været forbundet med svigt.

Sådan arbejdede vi

Vi begyndte med at skabe ro, forudsigelighed og en stabil relation. I starten brugte vi uformelle samtaler og en forsigtig tilgang, så borgeren ikke følte sig presset. Vi var stabile, overholdt alle aftaler og skabte klare og trygge strukturer i hverdagen.

Samtidig arbejdede vi tæt sammen med en psykolog og psykiatrien, hvor vi gradvist gennemgik borgerens livshistorie og barndommens belastninger. Det gav borgeren mulighed for at sætte ord på tanker, oplevelser og den mistrivsel, som havde fyldt gennem mange år, og det blev et vigtigt skridt mod større selvindsigt.

Vi arbejdede i borgerens tempo med angsteksponering – fx at handle ind, færdes steder med flere mennesker og deltage i møder. Derudover trænede vi selvregulering, konflikthåndtering, mental trivsel, økonomistyring og praktiske færdigheder, som styrkede borgerens muligheder for et selvstændigt voksenliv.

Udviklingen

I dag lever borgeren et mere stabilt og selvstændigt liv. Borgeren bor i egen bolig, har fået kørekort og er i et godt praktikforløb, hvor borgeren arbejder aktivt med sine drømme og visioner for uddannelse. Samtidig har borgeren skabt en tryg og stabil kærlighedsrelation, er blevet god til at styre sin økonomi og viser markant større tillid til andre mennesker. Den sociale ængstelighed er reduceret, og borgeren er blevet mere nysgerrig på livet og motiveret for at stå på egne ben.

Forløbet viser, hvordan stabilitet og tålmodighed kan skabe reel udvikling. Det er også en fortælling om, at tillid ikke opstår af sig selv – den skulle bygges op over tid. Vi måtte vise gennem handlinger og nærvær, at borgeren kunne regne med os. Først da blev den gode udvikling mulig.